Vedtægter

Gældende vedtægter

§1
Foreningens navn er Lumsås Lyng, med hjemsted i Lumsås by, Højby, Odsherred kommune.

§2
Foreningens formål er til enhver tid at sikre medlemmerne den ret, der ifølge skøde og deklaration tilkommer dem, og iøvrigt varetage medlemmernes interesser.

§3
Som medlem optages enhver ejer af parceller, som er udstykket fra matr. nr. 3m af Lumsås by.

§4
Kontingentet fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling. Regnskabsåret følger kalenderåret. Bestyrelsen har ret til at slette sådanne medlemmer, der trods påkrav er i restance med kontingent ud over et halvt år.

§5
Når en af de under foreningen hørende parceller skifter ejer , har den ny ejer ret til at indtræde i foreningen med samme rettigheder og forpligtelser, som den tidligere ejer havde – herunder også ret til den tidligere ejers andel i foreningens formue og andre aktiver.

§6
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Den afholdes en gang om året på et af bestyrelsen valgt sted.

Indvarsling til generalforsamlingen sker mindst 3 uger før generalforsamlingen med bekendtgørelse af dagsordenen.

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal indeholde:

a) Valg af dirigent
b) Beretning
c) Regnskabsaflæggelse
d) Valg
e) Indkomne forslag
f) Eventuelt

Forslag der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 14 dage inden generalforsamlingen afholdes.

§7
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen ønsker dette, eller hvis mindst 1/4 af medlemmerne forlanger det ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen.

§8
Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed.

Ændringer i vedtægterne kan kun vedtages med 2/3 majoritet blandt de fremmødte medlemmer. Stemme kan dog afgives ved et andet medlem ved skriftlig fuldmagt. Der kan dog ikke stemmes ved mere end en fuldmagt.

§9
Foreningen ledes af en af generalforsamlingen valgt bestyrelse, som består af 5 medlemmer.

Bestyrelsen konstituerer sig efter hvert års generalforsamling med formand, næstformand, kasserer og evt. sekretær.

Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen, således at der skiftevis afgår 2 eller 3 medlemmer.

§10
Der vælges 2 suppleanter, således at der skiftevis afgår 1 suppleant hvert år.

§11
Den årlige generalforsamling vælger 1 revisor, der foretager kritisk revision. Desuden vælges en revisor suppleant.

§12
Bestyrelsen træffer alle normale og sædvanlige beslutninger til fremme af foreninngens formål og afholder de nødvendige udgifter hertil af foreningens midler. Bestyrelsen kan ikke forpligte medlemmerne økonomisk udover det her nævnte uden generalforsamlings beslutning.

Bestyrelsen repræsenterer foreningen over for trediemand og er ansvarlig for foreningens midler.

Kassebeholdningen opbevares hos kassereren og må ikke overstige 200,-kr. Resten skal indsættes på konto efter bestyrelsens skøn. Beløb fra denne konto kan kun hæves med kassererens og formandens underskrift.

Bestyrelsen afholder møde, når formanden eller 2 bestyrelsesmedlemmer ønsker det. Mødet er beslutningsdygtigt, når mindst 3 medlemmer er til stede. Alle afgørelser træffes ved simpel stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

§13
Til foreningens opløsning kræves, at mindst 2/3 af medlemmerne forlanger det. I tilfælde af foreningens opløsning skal samtidigt træffes beslutning om anvendelsen af foreningens formue.

Således vedtaget på generalforsamlingen d. 23/6 – 1990

Således vedtaget på generalforsamlingen d. 18/6 – 2016.

Se gamle vedtægter:

Scroll to Top